Ændringer i version 1.0.1.0:
Version 1.0.1.0
Billund Kommune er dataansvarlig
Billund Kommune er dataansvarlig for behandling af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted
CVR-nummer 29189765
Hjemmeside www.billund.dk
Telefon 79 72 72 00
”Behandling” betyder enhver form for håndtering af personoplysninger. Det kan fx være indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, søgning, brug, videregivelse eller sletning af oplysninger.
”Behandling” kan også være registrering af oplysninger i et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem.
”Personoplysninger” er oplysninger, der direkte eller indirekte kan henføres til en bestemt person.
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Retten til at behandle dine oplysninger har hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven (LBK nr. 966 af 23.06.2017) og Affaldsbekendtgørelsen (BEK nr. 1309 af 18.12.2012).
Formålet med at behandle dine personoplysninger er at kunne identificere og kontakte borgere, grundejere og virksomheder i forbindelse med drift og administration af Billund Kommunes affaldsordninger, herunder brugere af selvbetjeningsløsninger på affaldsområdet, samt at kunne identificere og kontakte grundejere og virksomheder i forbindelse med myndighedsbehandling.
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.
Vi har oplysninger fra: Ejendomsdatabasen OIS.dk, CVR-registret, Kortforsyningen, snitflade til eksterne apps om afhentning og tømninger og snitflade til eksterne renovatør affaldssystemer.
Oplysningerne opbevares kun så længe, det er nødvendigt af hensyn til Billund Kommunes forpligtelser over for dig som kunde. Oplysningerne opbevares til brug for dokumentation ved eventuelle klagesager i forhold til historik vedrørende de enkelte ejendomme og virksomheders affaldsordninger, samt for opfyldelse af relevant lovgivning, herunder offentlighedslovens regler om journalpligt og arkivlovgivningen.
Dine oplysninger opbevares i vores fagsystemer. Det er kun de medarbejdere, der har en saglig, arbejdsmæssig grund, der må behandle dine personoplysninger.
Vi videregiver dine oplysninger til følgende modtagere: vognmand, der varetager indsamling og transport i kommunens indsamlingsordninger på affaldsområdet.
Dine rettigheder som registreret
Du har en række rettigheder i forbindelse med vores behandling af dine personoplysninger, som du kan benytte. Hvis du vil det, kan du kontakte kommunen.
· Ret til indsigt i de personoplysninger, vi har registreret om dig.
Du kan også bede om aktindsigt i en konkret sag om dig, hvis du ønsker det. Det fremgår af forvaltningsloven.
· Ret til berigtigelse.
Du kan få rettet/påført oplysninger i din sag.
· Ret til sletning.
Du kan i særlige tilfælde få slettet oplysninger i din sag.
· Ret til begrænsning af behandling.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
· Ret til indsigelse.
Du har i særlige tilfælde ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger.
· Ret til afvise en automatisk behandling af din sag, herunder profilering.
Du kan læse mere om dine rettigheder som registeret på Datatilsynets hjemmeside.
Har du spørgsmål eller vil du klage?
Du er velkommen til at kontakte den afdeling, der behandler din sag.
Billund Kommunes databeskyttelsesrådgiver, kan kontaktes via dpo@billund.dk eller på telefon 79 72 72 43. Læs mere om databeskyttelsesrådgiveren på www.billund.dk.
Du kan klage til Datatilsynet, hvis du vil klage over Billund Kommunes behandling af dine personoplysninger. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.